23948sdkhjf

Rekordordre til JAI

Den midtjyske aluminiumsvirksomhed skal levere tanke til en ny generation af Mercedes-lastbiler.
Jydsk Aluminiums Industri har været hårdt presset siden finanskrisens start, men nu lysner det for Herning-virksomheden. Man har nemlig landet en ordre af de rigtig gode i og med, at man har indgået samarbejde med Mercedes om levering af aluminiumstanke til tyskernes nye serie af lastbiler. For Herning-virksomheden har ordren en værdi af 150 mio. kr. over seks år. Det skriver Herning Folkeblad.

- Denne ordre svarer alene til omkring 25 arbejdspladser. For hele organisationen er det en kæmpe sejrsfornemmelse. Det viser, at vi kan være konkurrencedygtige i Danmark, når vi arbejder med de rigtige produkter, udtaler administrerende direktør Kenn Christensen til Herning Folkeblad.

Leverancerne begynder dog først for alvor i 2011, men heller ikke i den mellemliggende periode kommer medarbejderne på fabrikken til at gå arbejdsløse. JAI har nemlig også hentet en række andre ordrer, og Kenn Christensen forventer derfor, at det snart bliver nødvendigt at ansætte nye medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093