23948sdkhjf

Nye kampfly bliver forsinkede

En beslutning om hvilket kampfly der skal afløse F16 bliver formentlig først taget næste år. Den endelige levering bliver måske først i 2020.
Kombattanterne Lockheed Martin, Saab og Boeing må væbne sig med tålmodighed, når det gælder Danmarks nye kampfly. Det var nemlig planen, at folketinget allerede skulle have taget en beslutning om indkøbet af de nye kampfly, men den tidsplan falder nu fra hinanden. Forsvarsminister Søren Gade fortæller, at man nu arbejder med en beslutningsdeadline engang i 2010. Det skriver Jyllands-Posten.

- Jeg ville gerne have haft en politisk aftale denne sommer, men den måtte vi udskyde, og nu tyder det på, at vi først får en aftale engang i det nye år. Det vigtigste er, at vi træffer den rigtige beslutning, og så må jeg leve med, at tidsfristen skrider. Jeg vil meget nødig være den, som traf den forkerte beslutning om kampfly, forklarer Søren Gade til Jyllands-Posten.

Udskydelsen skyldes, at der er opstået fornyet debat om levetiden på de nuværende F16-fly. Hidtil har man kalkuleret med, at de nye fly skulle leveres i 2016, men nu ser man på muligheden for at forlænge levetiden på F16-flyene således, at de nye fly måske først skal leveres i 2018 eller 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094