23948sdkhjf

A-L Stål fremtidssikres

Ejerleder Bent Treldal købte virksomheden tilbage i 1988, var derefter adm. direktør i 14 år og har siden haft en karriere ude i metalbranchen. Nu er han vendt tilbage i chefstolen hos A-L stål for at fremtidssikre virksomheden.
Den 62-årige veteran i metalindustrien, Bent Treldal, har nu sluttet ringen efter en lang karriere med ledelse og medejerskab i flere virksomheder. Nu er han vendt tilbage til A-L Stål i Skjern for at udvikle en ny strategi, der skal langtidssikre virksomheden som leverandør af stålkonstruktioner til byggerier i ind- og udland. Det skriver Erhvervsbladet i dag.

- Denne virksomhed har altid været en fantastisk god og fornuftigt indtjenende virksomhed. I fremtiden vil det være vigtigt med et godt flow, en god teknisk fundering og et ordremix, der passer til de menneskelige og tekniske ressourcer. Vi er kendt for at levere et godt produkt til tiden, så man kunne stille sit ur efter det, siger Bent Treldal til avisen.

Fremtidssikringen handler om at udvikle teknologien, så den kan konkurrere med spillere uden for Danmarks grænser. Samtidig vil fabrikken i Skjern satse på at skabe en optimal arbejdsdeling mellem fabrikken i Danmark og en række polske underleverandører.

Med eget ingeniørselskab i Polen sørger A-L Stål for at koordinere leverancerne fra lavtlønslandet. Virksomheden satser samtidig på, at den teknologiske udvikling skal spredes ud og også produktionsprocesserne lægges ud til underleverandører. I dag står Polen for ca. 15 pct. af produktionen.

A-L Stål venter at øge væksten gennem en intensiv indsats på de nære markeder som Tyskland, Norge og Sverige.

I dag beskæftiger virksomheden 130 medarbejdere og har en årlig omsætning på omkring 100 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099