23948sdkhjf

Lønsomhed i fokus hos Lemvigh-Müllers sælgere

Stål- og teknikgrossisten har udarbejdet et lønsomhedsregnskab for hver enkelt kunde, så man nu har bedre hånd om indtjeningen.
Der tænkes ikke længere entydigt i salg, når Lemvigh-Müllers salgskonsulenter kører landet tyndt og besøger koncernens kunder. For at skabe øget fokus på indtjeningen, har koncernen nemlig lavet et særligt lønsomhedsregnskab for hver enkelt kunde, så man kan udregne omkostningerne ved hver ordre og kundebesøg og holde disse op mod indtægterne. Og det er et system, der har været lidt af en udfordring for koncernens salgsorganisation. Det skriver Erhvervsbladet.

- Det er selvfølgelig ikke sjovt for en sælger at finde ud af, at nogle af hans kunder er ulønsomme. Men nu kan han se, hvem de er og hvorfor, udtaler økonomichef Mads Henriksen til Erhvervsbladet.

Indtil videre er systemet implementeret på ca. 100 ydelser i tre af virksomhedens divisioner. Som en del af systemet har økonomiafdelingen udarbejdet en intern prisliste, hvor man blandt andet kan se hvilke omkostninger, der er forbundet med at plukke, sende og fakturere en given vare.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094