23948sdkhjf

Fuldskala-eksperiment skal fremme vindmølledesign

DAN-AERO MW-eksperimentet i Tjæreborg Enge ved Esbjerg er netop afsluttet. Det er Risø DTU, der sammen med Vestas, Siemens, LM Glasfiber og Dong, har foretaget målinger på en vindmølle under naturlige forhold. Formålet er at optimere vindmøllevingens design.
Risø DTU har netop afsluttet et fuldskalaeksperiment på en vindmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg. Eksperimentet har målt de detaljerede trykfordelinger på en 40 meter lang vinge under naturlige forhold. På den måde kan man få et nuanceret billede af, hvorledes vinden påvirker en vindmøllevinge.

- Vores målinger er langt de mest omfattende indtil nu, og fordi de foregik i det fri og på en industriel fuldskalamølle, har de også indvirkningen fra turbulensen og vingens rotation og elasticitet med, så de vil helt sikkert betyde meget for den samlede internationale vindenergiforskning, siger Helge Aagaard Madsen.

- Desuden har vi så at sige lyttet til strømningen hen over vingen med 60 mikrofoner 50.000 gange i sekundet og dermed fået et meget detaljeret billede af hvordan vinden overføres til tryk på vingerne, d.v.s. hele kernen i udnyttelse af vindenergi.

En vigtig del af eksperimentet drejer sig om at danne et grundlag for det mest optimale vingedesign, så vingen kan producere så meget energi som muligt på den mest pålidelige måde.

Eksperimentet DAN-AERO MW er gennemført af Risø DTU med Siemens, VEstas, LM Glasfiber og Dong som partnere.

Kilde: Risø DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206