23948sdkhjf

FLSmidth vinder cementordre i Libyen

FLSmidth har indgået en kontrakt på ca. 970 mio. kr. med det libyske selskab Al Hadena National Company.
Ordren indebærer levering af udstyr og design af bygninger og konstruktioner til en cementfabrik med en kapacitet på 4.600 tons i døgnet. Fabrikken skal opføres ved byen Nalout ca. 280 kilometer sydvest for Libyens hovedstad Tripoli. Fabrikken bliver den første cementfabrik, som det nystartede selskab Al Hadena National Company bygger.

Kontrakten omfatter levering af en EV knuser, en LHO lagermaskine, en ATOX råmølle, en komplet pyrolinie med SF køler, to UMS cementmøller, fire CFS cementsiloer samt et komplet pakkeri. Derudover skal FLSmidth levere alt el- og kontroludstyr samt laboratorieudstyr.

- Libyen fortsætter udbygningen af sin infrastruktur, og i FLSmidth er vi stolte over med denne seneste kontrakt at have leveret landets tre nyeste cementfabrikker, som understøtter denne udvikling, siger administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen i løbet af 2011.

Kilde: FLSmidth - http://www.flsmidth.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094