23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Exide etablerer kraftcenter

Exide Danmark A/S, der er landets førende leverandør af start- og industribatterier, samler nu alle sine danske aktiviteter i et centralt kraftcenter i Vejle. Afdelingerne i Esbjerg og Ballerup lukkes ned.

Batterialeverandøren Exide Danmark A/S har valgt at etablere et nyt kraftcenter i Vejle, hvor alle virksomhedens aktiviteter vil blive samlet. Ved at samle alle kompetencer under samme tag, håber ledelsen på, at kunne opnå en række synergier, som ikke har været muligt hidtil.

Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Adm. direktør Ole Christensen lægger ikke skjul på, at der spares en del omkostninger ved at koncentrere firmaet på en enkelt adresse. Ved den nye struktur bliver der fire færre medarbejdere og pr. 1. november skal der kun betales husleje ét sted.

Kraftcenteret bliver centralt placeret i Vejle af hensyn til virksomhedens kunder.

- Vi har valgt at placere kraftcentret i Vejle, fordi vi herfra kan nå alle vores kunder inden for tre timer. 8 ud af 10 kunder kan vi nå inden for et par timer, og kunderne i trekantsområdet når vi inden for en halv time, siger adm. direktør Ole Christensen til avisen.

Exide Danmark A/S ejes af Exide Technologies, New Jersey, USA via det svenske Tudor, Kungävl. Exide Danmark har søsterselskaber i 88 lande. Samlet er de verdens største producent af batterier. Det er især batterier og ladere til biler, nødstrømsanlæg, truck, rengøringsmaskiner, telekommunikation m.v.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078