23948sdkhjf

NEG Micon sagsøgt for fugledrab

Amerikansk miljøorganisation mener, at vindmøller tager livet af beskyttede fugle i Californien.
Den danske vindmølleproducent NEG Micon er blevet sagsøgt af en amerikansk miljøorganisation, der hævder, at en vindmøllepark øst for San Francisco tager livet af tusindvis af beskyttede fugle, herunder ørne, høge og ugler.

Sammen med selskabet Florida Power & Light Group (FPL) driver NEG Micon omkring halvdelen af 5400 vindmøller i Altamont-passet ved San Francisco, som er et af hovedcentrene for vindenergi i Californien.

Et udsnit af den enorme Altamont-vinmøllepark i Californien.Hos NEG Micon kender man foreløbigt intet til søgsmålet, men er ved at undersøge sagen. Torben Bjerre-Madsen, adm. direktør for NEG Micon, undrer sig dog, idet der er tale om 10-20 år gamle vindmøller og dermed ikke nye parker.

Begge selskaber er sagsøgt af organisationen Center for Biologisk Diversitet, rapporterer flere amerikanske medier.

Sagen er rejst ved en domstol i San Francisco, og miljøgruppen hævder, at de to vindenergiselskaber i årevis har vidst, at vindmøllerne slår fugle ihjel. Imidlertid har de ikke gjort noget for at løse problemet så som at gøre vingerne mere synlige, påstår miljøgruppen.

"Vindindustrien har ikke taget et eneste meningsfuldt skridt for at reducere drab på fugle. Vi støtter vindenergi fuldt ud, men vi mener også, at industrien skal stilles til regnskab," siger Jeff Miller, talsmand for miljøgruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06