23948sdkhjf

J.F. Fabriken vil sælge datterselskab

Den sønderjyske familiekoncern er klar til at sælge datterselskabet Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH.
Det er ikke fordi, det går økonomisk dårligt i det tyske datterselskab, at virksomheden nu sættes til salg. Tværtimod har den sønderjyske familiekoncern med de tre selskaber; J.F. Fabriken, J. Freudendahl A/S og Freudendahl Invest, foretaget et succesfuldt turnaround i det tyske selskab, der nu kører med solidt overskud. Det skriver Børsen.

- Hvis vi ikke – lige som så mange andre – havde konjunkturerne imod os, som tilfældet er for tiden, så ville vi vær tilfredse med de resultater, Stoll præsterer. Men vi har ikke den mængde kapital, som er nødvendigt for at udvikle Stoll yderligere, udtaler Jan Freudendahl, udviklingsdirektør i Freudendahl Invest, til Børsen.

Han ser det som en oplagt mulighed, at Wilhelm Stoll Maschinenfabrik bliver overtaget af en kapitalfond, der har tilstrækkeligt med midler til at investere i en konsolidering af den tyske virksomhed. Endnu er der dog ikke seriøse forhandlinger med nogen køber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094