23948sdkhjf

Danfoss ændrer sin topledelse

1. november indtræder Nis Storgaard i Danfoss-koncernens direktion med titel af Executive Vice President (koncerndirektør) og Chief Development Officer (CDO).
Samtidig er administrerende direktør for Bitten og Mads Clausens Fond, Per Have, udnævnt til ny Chief Financial Officer (CFO) for hele koncernen. Hidtidig koncerndirektør og CFO Frederik Lotz udtræder 1. november af Danfoss’ direktion og forlader virksomheden for at tiltræde en ny stilling som finansdirektør i Arla Foods. Direktionen i Danfoss vil herefter bestå af Niels B. Christiansen, Kim Fausing og Nis Storgaard.

- Vi er i gang med de første tiltag i en ny strategi, der skal sikre Danfoss’ konkurrenceevne gennem et entydigt fokus på vores kerneforretninger. Samtidig intensiverer vi vores bestræbelser på i det hurtigst mulige tempo at nedbringe vores gæld og udvide vores handlefrihed. Ændringen i koncernens øverste ledelse er et vigtigt skridt, fastslår administrerende direktør Niels B. Christiansen.

Nis Storgaard (59) har hidtil været divisionsdirektør for Danfoss Heating Division. Denne position bibeholder han frem til årsskiftet sideløbende med de nye opgaver som CDO. Det nye ansvarsområde omfatter en række forretningsområder i Danfoss-koncernen, der er i færd med at blive eller skal restruktureres med henblik på enten frasalg, omlægning eller for at kunne indgå i alliancer med eksterne partnere. Det drejer sig om Danfoss Household Compressors, Danfoss Appliance Controls og Danfoss Water Controls. Disse forretningsenheder flyttes dermed i løbet af fjerde kvartal ud af de tre divisioner således, at disse kan koncentrere sig i fuldt omfang om at forsvare og udbygge Danfoss’ markedsandele og de fremadrettede initiativer.

Nis Storgaard vil endvidere blive ansvarlig for Danfoss Global Services, Danfoss’ centrale HR funktion, Danfoss High Pressure Systems, Danfoss Ventures og tilknyttede selskaber samt Danfoss’ centrale strategifunktion.

Per Have (52) overtager ansvaret for koncernens centrale finans- og økonomifunktioner. Han får direkte reference til administrerende direktør Niels B. Christiansen. Per Have vil sideløbende med positionen som CFO i Danfoss-koncernen fortsat varetage rollen som administrerende direktør i Bitten og Mads Clausens Fond.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11