23948sdkhjf

Stærke stilladser og store forskallinger

Doka Danmark ApS er forskallingsleverandør på Amagerværket, og leverer de store forme som betonvæggene skal støbes i.

Doka Danmark er en del af en større international organisation, hvilket har været en hjælp for virksomheden på grund af de meget store volumener, der skulle sendes til Amagerværket.

- Vi er jo godt rustet til at løfte sådan en opgave her. Vi kan trække på ressourcer hos vores søsterorganisationer på tværs af lande, og det giver en tryghed hos både os og kunden om, at vi kan levere de mængder, der kræves, inden for den aftalte tid, siger Jimmy Thomassen, salgskonsulent hos Doka.

Doka:

- har leveret 4600m2 vægforskalling til Amagerværket

- har været med på flere store kraftvarmeværker; som Lisbjerg og Studstrup

- etableret i 1958 og i Danmark i 2008

find os på www.doka.dk

Amagerværket kræver ikke bare kæmpe store forskallinger, men også specielle understøtningsstilladser som kan bære op til 100 kN pr ben. Stilladserne samles mens de ligger på jorden, og efterfølgende rejses op med kran. Doka leverer i alt 24.000 kubikmeter stillads til Amagerværket.

Doka Danmark er vant til at være med på meget store projekter, og ved derfor at der indimellem kræves alternative metoder for at sikre en god byggeproces. Under byggeriet af Amagerværket har virksomheden derfor valgt at være helt tæt på kunden.

- Jeg sidder ude på byggepladsen et par gange i ugen. Jeg tager simpelthen min computer med derud, og installerer mig derude. Hvis der nu er et spørgsmål fra nogle af arbejderne på pladsen, kan jeg assistere med samme. På den måde forkorter vi beslutningsprocesserne og skaber et tættere samarbejde med hovedentreprenøren og kunden, siger Jimmy Thomassen.

Som på andre store byggerier krævede Amagerværket en del logistik og planlægning. På et tidspunkt havde Doka over 20 lastbiler på pladsen, der skulle levere stilladser. Virksomheden har derfor en tekniker ansat, der udelukkende holder styr på, hvem der arbejder hvor og hvornår. Det omfattende planlægningsarbejde har være en interessant udfordring for Doka.

- Det er været fedt at være med. Det er jo et meget stort og komplekst byggeri, og det er der vores spidskompetence ligger, og det er sjovt at få mulighed for at udfordre os selv, siger Jimmy Thomassen, og fortsætter - selv om vi har nogle fremragende produkter, så er det servicen, der binder det sammen og giver kunden det gode resultat.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.811