23948sdkhjf

Stålkommentar: Bedring i europæisk efterspørgsel

Efterspørgslen efter rustfri stål er blevet bedre i Europa – men er stadig langt under sidste år.
Baggrund: Kina som global vækstlokomotiv for efterspørgslen efter rustfrit stål (forventet vækst 2009: ~5%). Væksten i produktionen af rustfrit stål er endnu højere – kinesiske købere begyndte at tage store mængder rustfrit stål hjem i andet kvartal. Kina som ”lokomotiv” for prisstigninger i hele verden inden for rustfrit stål og råmaterialer. Europæiske basispriser og legeringstillæg er siden maj ligeledes steget betydeligt.

Optimisme, men billedet er fortsat uklart. Det europæiske forretningsklima er begyndt at blive væsentligt bedre. Men denne forbedring af stemningen har endnu ikke udmøntet sig i ordrer fra slutforbrugerne.

Efterspørgslen efter rustfrit stål i Europa: Det laveste niveau blev nået i første kvartal 2009, og der blev i andet kvartal 2009 noteret en lille stigning i efterspørgslen. Men de fleste ordrer var et resultat af forventede prisstigninger. I tredje kvartal aftager de spekulative opkøb, og den reelle efterspørgsel bliver stadig bedre.

I Europa er ordrerne fra slutforbrugerne fortsat 25-40 % under efterspørgslen i 2008. Efterspørgslen for hele år 2009 forventes at være 26 % mindre end i 2008.

Konsolidering: Der er fornyede forlydender om en forestående konsolidering af den europæiske pladeindustri fra fire store værker til tre. Forskellige kombinationer af sammensmeltninger, spin-offs eller endda udskillelse af stålværker diskuteres på topledelsesniveau. ThyssenKrupp Stainless, Outokumpu og ArcelorMittal Stainless er midtpunktet for disse diskussioner, mens Acerinox snarere står ude på sidelinjen.

Lagrene: Koldtvalsede plader i Tyskland: Lagrenes rækkevidde steg igen fra 60 til 65 dage i august. Det indikerer, at tilgangen af plader var større end salget. Til gengæld holdt den lave salgsvolumen inden for stangstål lagrene på et højt niveau.

Branchesegmenter: Situationen i fremstillingsindustrien, olie og gas og fremstilling af strøm er fortsat dårlig, og der forventes ingen bedring i år. Kun varige forbrugsgoder er i bedring.

Stålværkerne: Kapacitetsudnyttelsen stiger fra ca. 60 % i andet kvartal til 75 % i tredje og fjerde kvartal. Resultaterne bliver bedre.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125