23948sdkhjf

Forandring fryder hos Palomat

Producenten af palle-magasiner har siden årsskiftet arbejdet på at implementere en helt ny strategi, og omverdenen har taget godt imod de nye tiltag.
Det var ønsket om et mere stilrent og professionelt look, der i begyndelsen af 2009 fik ledelsen hos Palomat til at beslutte, at det efterhånden var blevet tid til forandring.

- Med den nye strategi vil vi gerne opnå en bedre position på markedet og derved skille os ud fra andre udbydere på markedet. Vi vil gerne sende et signal om, at vi er en professionel virksomhed, som har fokus på såvel medarbejdernes ve og vel men også virksomhedernes bundlinje, forklarer Palomats Annette Nykjær Andersen om baggrunden for den nye strategi.

Hun fortæller, at det har været en løbende proces, hvor Palomat blandt andet har været i dialog med sine kunder for at finde frem til resultatet. Efter sommerferien gik virksomheden så i luften med nye brochurer, hjemmeside, logo og et nyt slogan; ”Make work flow!”.

- Vi har fået utrolig positiv respons fra kunder og forhandlere. Vore forhandlere har via den nye hjemmeside fået adgang til et værktøj, der understøtter dem i dialogen med kunderne og dermed letter arbejdsgangen i en salgssituation. Blandt andet er der nu mulighed for at downloade diverse informationer, som vi før var nødsaget til at sende pr. post, hvis de ikke forelå hos forhandleren, siger Annette Nykjær Andersen.

- Selvom vi har været mange år på markedet og er markedsleder, er det vigtigt, at det ikke bliver en sovepude – vi skal hele tiden fokusere på at blive bedre. Ønsket om øget effektivitet og forbedring af arbejdsmiljøet er i højsædet hos de enkelte virksomheder, og det er her, at Palomat’en kan være med til at afhjælpe, og det skal vi være bedre til at kommunikere ud til brugerne, supplerer area manager, Majbritt Svane.

Palomat er en del af Bila A/S, der udvikler automatiserede anlæg til blandt andet træ- og metalindustrierne.

Kilde: Palomat - http://www.palomat.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093