23948sdkhjf

Skykon går ind i USA og Kina

Den dansk baserede vindmøllekoncern er i færd med at opkøbe en tårnfabrik i USA, og man vil desuden starte egen fabrik i Kina.
Det er ingen hemmelighed, at Skykon har store vækstplaner, hvilket blandt andet indebærer ekspansion i USA og Kina. Nu er der ved at komme handling bag ordene, og Skykon ligger for øjeblikket i forhandlinger om overtagelse af en amerikansk tårnproducent. Skykons direktør Jesper Øhlenschlæger vil ikke oplyse, hvilken fabrik man er i gang med at købe, men han afslører, at forhandlinger skrider godt fremad. Det skriver Børsen.

- Vi er midt i forhandlinger med de lokale myndigheder, men det ser rigtigt godt ud. Vi udnytter i år, at vi har de ledelsesmæssige og finansielle muskler til at foretage dette opkøb, udtaler Jesper Øhlenslæger til Børsen.

Udover USA har man også et godt kig til det kinesiske marked, hvor storkunden Siemens Wind Power blandt andet har opfordret Skykon til at etablere sig. Derfor er man i gang med at forberede opførelsen af en ny fabrik uden for Beijing. Her skal man efter planen producere kompositter til vindmølleindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095