Hovedparten af de 40 afskedigede medarbejdere skal findes i Univeyors hovedafdeling i Arden i Nordjylland. Dermed går Nordplan i Vipperød ved Holbæk overvejende fri af rationaliseringerne denne gang. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Administrerende direktør Niels Otto Andersen oplyser til avisen, at afskedigelserne først og fremmest sker af strukturelle grunde efter fusionen af de to selskaber, men han erkender, at også den aktuelle markedssituation med pressede priser har haft en betydning.
Efter afskedigelserne vil der være 150-160 medarbejdere tilbage i de to afdelinger af Univeyor.