23948sdkhjf

Showerpower skal få Danfoss ind på el-bil-markedet

Patenteret køleteknologi kombineret med powermoduler til servostyring skal få Danfoss ind i kampen om levering af teknologi til fremtidens el- og hybridbiler.
Danfoss-koncernen i Nordborg på Als melder sig nu ind i kampen om el-bilmarkedet. Man ønsker på sigt at levere komponenter til el- og hybridbiler. Med en patenteret køleteknologi, der kombineres med powermoduler til servostyring, kan Danfoss sagtens følge med de andre aktører på markedet. Det skriver Børsen.

Danfoss anslår, at får man foden inden for, vil man kunne omsætte for 750-2.250 kr. pr. elbil, der leveres til. For hybridbiler vil omsætningen ligge et sted mellem 75 og 2.250 kr. pr. enhed.

Systemet Danfoss læner sig op af hedder showerpower. Her kombineres powerelektronik til servostyring i el og hybridbiler med vandkøling, det såkaldt packaging. Det gør, at man får en effektiv køling og dermed slipper for nogle af de uheldige virkninger, man hidtil har opereret med i den slags kølesystemer. Showerpower er i forvejen patenteret af Danfoss og anvendes allerede af flere bilproducenter.

- Vi har været i gang med disse udviklingsprojekter i lang tid, men det er først nu, at elbil-delen er ved at lette. Således har vi – forhåbentlig – vores første elbilkunde på hånden. Produktionen til elbiler starter dog først om nogle år. Derimod varer det ikke mange dage, før vi begynder at producere komponenter til hybridbiler, og fra næste måned har vi en løbende produktion. Vi har i mange år lavet powerelektronik til elektrisk servostyring i biler og regner med, at tre-fire millioner biler inden for en årrække vil være udstyret med vores elektronik, siger Claus A. Petersen, vicepræsident i Danfoss Silicon Power, til Børsen.

Danfoss har ifølge Claus A. Petersen indledt en dialog med samtlige bilproducenter i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109