23948sdkhjf

SP Group forventer atter overskud i 2010

Plastproducenten er kraftigt påvirket af finanskrisen og oplevede derfor markant tilbagegang i omsætningen i første halvår.
SP Group nåede i første halvår af 2009 en omsætning på 338,7 mio. kr., hvilket svarer til en tilbagegang på 25 % i forhold til samme periode i 2008. Resultatet før skat endte med et underskud på 19,5 mio. kr., og dermed var der tale om klar tilbagegang fra samme periode sidste år, hvor man endte med et mere beskedent minus på 2,0 mio. kr. Resultatet i seneste halvår er dog påvirket negativt af af- og nedskrivninger på ca. 20 mio. kr.

- Recessionen påvirker hele koncernen, men en stram omkostningsstyring og kapacitetstilpasning har sammen med den øgede afsætning til kunder i specielt medico industrien medvirket til delvist at opveje nedgangen i afsætningen til andre industrier, konstaterer SP Group i sin årsrapport.

Blandt de hårdest ramte datterselskaber er sprøjtestøbevirksomhederne SP Moulding og SP Medical, der havde tilbagegang på 32 % i omsætningen. Også forretningsområdet Polyuretan blev hårdt ramt og havde tilbagegang på 31 % i omsætningen, mens forretningsområdet Vakuum havde tilbagegang i omsætningen på 29 %. Et af lyspunkterne i regnskabet er belægningsvirksomheden Accoat, der havde en pæn fremgang i omsætningen på 22 %.

I resten af 2009 forventes fortsat store udfordringer. En række nye produkter og løsninger til kunder i specielt Health Care-, energi-, miljø- samt fødevarerelaterede industrier forventes dog at skabe vækst og indtjening, der i et vist omfang kan opveje nedgangen i afsætningen til andre industrier. Der forventes en højere driftsindtjening i andet halvår 2009 end i første halvår, og for hele 2009 forventes et underskud efter skat og minoriteter. Med en række gennemførte tilpasninger og de forventede fremtidige markedsforhold forventes der atter overskud fra og med 2010.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109