23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Råvarekommentar: FED holder sig i ro

Den amerikanske Centralbank valgte helt som ventet at holde renten uændret på de nuværende 5,25 procent efter 17 på hinanden følgende renteforhøjelser fra juni 2004 til juni i år. Strejken i verdens største kobbermine, Escondida, præger fortsat kobbermarkedet.

Selvom der er strejke i verdens største kobbermine faldt kobberprisen alligevel svagt tilbage efter udmeldingen fra FED. Kobber med tre måneders levering handler i skrivende stund USD 7.790 per ton, hvilket svarer til et fald på 1,8 procent i forhold til lukkeprisen mandag.

På oliemarkedet faldt råolien svagt tilbage i kølvandet på nyheden om, at en total nedlukning af Prudhoe Bay feltet måske kan undgås. Samtidig udtalte det amerikanske energiministerium, at man har tilstrækkelig råolie på lagrene til at dække for den manglende produktion fra Prudhoe Bay.

Råolielagrene ligger pt. godt ni procent over niveauet sidste år ved samme tid. Senere i dag kl. 16.30 offentliggøres sidste uges ændringer i olielagrene. Benzinlagrene forventes at falde med 1,1 mio. tønder på forventet stærk efterspørgsel fra de ferierende amerikanere. Råolielagrene forventet at falde med 800.000 tønder.

Kilde: Jyske Bank.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082