Efter
gårsdagens kvartalsregnskab fra Vestashar topchef Ditlev Engel valgt at beholde de positive briller på. Ikke nok med, at han stadig tror på høj vækst i indeværende regnskabsår – han fastholder også forventningerne om, at Vestas vil vokse endnu mere i 2010. Målet er at levere 10.000 MW vindmøllekapacitet, hvilket i omsætning svarer til en stigning på ca. 40 % i forhold til de budgetterede 2009-mål. Det skriver Børsen.
Og ifølge Ditlev Engel er koncernen gearet til den høje vækst. Ifølge regnskabet har Vestas allerede en produktionskapacitet på 10.000 MW, og samtidig fortsætter man udbygningen af kapaciteten strategiske steder i verden.
Her nævner Ditlev Engel blandt andet USA som et nøglemarked, og ser det som en klar forudsætning for væksten, at amerikanerne nu har vedtaget støtteordninger, der rækker flere år ud i fremtiden.
