23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Råvarekommentar: ECB & BoE ryster metallerne

Kombinationen af en uventet renteforøgelse i England samt en forventet renteforøgelse fra den Europæiske Centralbank på 25bp til henholdsvis 4,75 og 3,00 procent betød en negativ stemning i metalmarkederne. Såvel kobber som nikkel faldt godt fire procent, mens den toneangivende aluminiumkontrakt mistede godt to procent i værdi.

Minearbejderne i Escondida-minen i Chile valgte ikke overraskende at stemme nej til udspillet fra ledelsen, hvormed mandagens truende strejke er rykket et skridt nærmere. Den toneangivende kobberkontrakt har dog også genvundet en del af det tabte her til morgen, hvor tremånederskontrakten handler USD 7.700 per ton. Afgørende for udviklingen på kort sigt vil være udfaldet af forhandlingerne i Chile.

Risikoen for en gentagelse af sidste års ødelæggelser i den Mexicanske Golf efter orkanerne Katrina og Rita er reduceret betydelig i denne omgang, idet den tropiske storm Chris har tabt pusten i det Caribiske Hav. Samtidig har man nedjusteret forventningerne til antallet af orkaner fra ni til syv. Sidste år var et rekordår, hvad angår orkaner og tropiske storme med hele 28. Vi skal helt tilbage til 1933 for at finde et lignende antal. Olieprisen faldt svagt tilbage torsdag og handler her til morgen USD 75,25 per tønde. Vi vurderer fortsat, at konflikten mellem Israel og Hizbollah, usikkerhed mht. Irans atomprogram samt udfald i produktionen i såvel Nigeria som Irak vil holde en hånd under olieprisen. Vi forventer, at olieprisen på kort sigt vil handle i et snævert interval med USD 74/75 per tønde som omdrejningspunkt.

Kilde: Jyske Bank.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103