23948sdkhjf

Salg af biogasanlæg stoppes af regler og love

Virksomheden Samson Bimatech A/S har indstillet salget af sit biogasanlæg. Det er love og regler om kostbare krav til ekstraudstyr, der gør afsætning af anlægget helt umuligt.
Samson Bimatech A/S har stoppet salget af sit biogasanlæg, der var specifikt udviklet til installering hos landmænd. Det er love og regler om kostbart ekstraudstyr, der gør afsætning umulig. Samson Bimatech har efter millionunderskud sidste år fået tilført ny kapital og satser nu ene og alene på sit gylleseperationsanlæg. Det skriver Børsen.

- Konsekvenserne for omsætning og arbejdspladser af, at vi må indstille markedsføringen af energianlægget, er det ikke muligt at sige noget om nu. Vi har foreløbig lavet et budget uden salg af energianlæg, og både ejere og pengeinstitut tror på forretningen og er enige om, at der skal holdes gang i butikken – trods tidernes ugunst. Så vi fortsætter naturligvis, selvom markedet lige nu virker lidt dødt, siger administrerende direktør Jørgen Mertz til Børsen.

Biogasanlægget fra Samson Bimatech fungerer som en komplet leverance, der omfatter gylleseperationsanlæg med en energioverbygning, der fremstiller piller af den tørre del af gyllen. Ved afbrænding er det muligt at hente energi ud af pillerne.

Det, der nu bremser anlægget, er myndighedernes opfattelse af, at piller er affald, og derfor kun må afbrændes på anlæg godkendt til affaldsforbrænding. Bimatechs anlæg kan i sin nuværende form ikke bruges – og de allerede leverede anlæg skal ombygges til rene separationsanlæg.

I det kommende år vil Jørgen Mertz sammen med Miljøstyrelsen dokumentere de samlede effekter af anlægget og vurdere muligheden for at fortolke de gældende regler anderledes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079