23948sdkhjf

DanaTec i rekonstruktion

Værktøjsproducenten sender tre selskaber i betalingsstandsning og samler fremover alle aktiviteter i et nyt selskab.
DanaTec Tools A/S har på få år placeret sig blandt landets førende inden for produktion, salg og slibning af skærende værktøjer. Den aktuelle krise har imidlertid sat en foreløbig stopper for virksomhedens vækst, og det resulterer nu i en økonomisk rekonstruktion:

- En finanskrise, som den vi oplever i øjeblikket, er ganske enkelt ren gift for en gazellevirksomhed som vores, hvor strategien har været offensiv og en stor del af indtjeningen derfor er blevet geninvesteret i yderligere vækst, siger ejer og administrerende direktør Per Pedersen.

Han forklarer, at en kombination af afmatning i markedet, øgede tab på debitorer og reducerede finansieringsmuligheder har gjort det nødvendigt at reagere for at sikre grundlaget for fremtiden.

I praksis betyder rekonstruktionen af Danatec Gruppen, at de tre selskaber DanaTec Tools A/S, EP Slibeteknik og Danatec Ejendomme er trådt i betalingsstandsning. Aktiviteterne fra disse selskaber bliver herefter samlet i DanaTec Group A/S, som er navnet på det nye selskab.

- En rekonstruktion er i sagens natur ikke noget, vi har ønsket, men med den økonomiske baggrund, vi nu har skabt for den videre drift, og med den kampånd der præger alle vores medarbejdere, er der ingen tvivl om, at vi kommer igennem de kommende måneder med skindet på næsen – og formentlig styrkede i markedet, slutter Per Pedersen.

Kilde: DanaTec Group - http://www.danatec.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07