23948sdkhjf

P&O Nedlloyd trækker Mærsk ned

Mærsk har måttet nedjustere forventningerne for årets første halvår. Det er opkøbet af P&O Nedlloyd, der har trukket ned.
Maersk Line har ikke opnået den forudsatte del af den generelle markedsvækst i første halvår 2006.

Det er omlægning af rutenetværket og integration af organisationerne efter købet af P&O Nedlloyd, der har medvirket hertil. Også indkøring af nye IT-systemer har været en omkostningstung post. Det meddeler Mærsk i dag.

Maersk Lines nye rutenetværk er attraktivt for kunderne, og en forbedring af Maersk Lines fragtvolumen ventes for andet halvår, selv om den oprindelige forventning for denne periode heller ikke nås.

Samtidig har stigende bunkersomkostninger og yderligere fald i de gennemsnitlige fragtrater haft en negativ indvirkning.

Container-forretningens resultat før afskrivninger bliver derfor væsentligt under skønnet i marts og er aldeles utilfredsstillende.

De øvrige shipping og off-shore segmenter forløber samlet som ventet.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Københavns Fondsbørs. http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094