23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Blücher Metal A/S
Henning Aagaard Rasmussen er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Blücher producerer afløb, afløbsrender og afløbsrør i rustfrit stål til vvs-entrepriser i badeværelser og erhvervsbyggeri.

Dacapo Stainless A/S
Andy Nørregaard Andersen er indtrådt i bestyrelsen.

Dacapo Stainless er grossist inden for varer i rustfrit stål.

Danmarks Eksportråd
Jarl Frijs-Madsen er udnævnt til chef for Danmarks Eksportråd og dermed daglig leder af Udenrigsministeriets kommercielle arbejde inden for eksportfremme, investeringsfremme, handelspolitik og kommerciel innovation.

Danmarks Eksportråd har 350 medarbejdere og yder service til danske virksomheder og udenlandske investorer gennem 90 repræsentationer på over 60 markeder.

Dansk Metal
Økonom i Dansk Metal, Mikael Bay Hansen, overtager pr. 1. november 2009 posten som sekretariatschef i formandssekretariatet. Her afløser han Jørgen Elikofer.

Dansk Metal er et fagligt fællesskab og organiserer omkring 130.000 medlemmer.

Håndværksrådet
Mads Engberg er udnævnt til ny chefanalytiker. Han har siden 2006 været ansat i Håndværksrådet som økonom og er arkitekten bag "Håndværksrådets 13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik".

Håndværksrådet er organisation for de små og mellemstore virksomheder i Danmark og har til formål at sikre virksomhederne de bedste betingelser for vækst og udvikling.

ME-FA
Carl Trock, 54 år, er tiltrådt som ny CEO. Han kommer fra en stilling som landechef og administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.

ME-FA producerer postkasser.

Rederiet A. P. Møller A/S
Søren Thorup Sørensen er udtrådt af bestyrelsen, hvor han afløses af Christian Kledal.

Sanistål
Torben Thyregod er tiltrådt som ny økonomidirektør. Han har tidligere været viceadministrerende direktør og CFO for Københavns Lufthavne. Hos Sanistål afløser han Henning Vilslev, der fratræder af helbredsmæssige årsager.

Sanistål er grossist inden for værktøj, vvs, stål og badeartikler.

Stena Jern & Metal A/S
Lars Petersen, 48 år, er udnævnt til administrerende direktør og vil på sigt blive landechef for Stenakoncernen i Danmark.

Stena genanvender blandt andet skrot og metalskrot.

ThyssenKrupp Elevator A/S
Torbjørn Endrerud, Norge, er fratrådt som formand, men forbliver i bestyrelsen. Geir Johannes Hansen, Hans Lødrup og Thomas Halken er alle udtrådt af bestyrelsen, hvor de afløses af Ove Villefrance Beier Madsen (ny formand), Marcys André Ketter og Helmut Karl Müller.

Samtidig er Thomas Halken indtrådt som medlem af direktionen og ny administrerende direktør.

ThyssenKrupp udvikler blandt andet elevatorer, rulletrapper og monolifte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125