Det er fortsat trange tider for stålindustrien, og det mærker man hos svenske SSAB. Produktionen og leverancerne er fortsat på et lavt niveau, og kapacitetsudnyttelsen ligger klart under 50 %. For at tilpasse produktionen har SSAB valgt at slukke for smelteovnene i Oxelösund og fra og med næste uge også i Luleå.
Samtidig er prispresset på stålmarkedet fortsat, og SSAB fastholder derfor sine forventer om et underskud på 1 mia. svenske kr. i første halvår.
På den positive side kan SSAB melde om en ny aftale om køb af kul, hvor købsprisen målt i dollars ligger 47 % under de priser, man måtte betale i 2008. En prisaftale for jernmalm er endnu ikke færdigforhandlet, men de aftaler, som andre leverandører p.t. indgår, ligger 48 % under sidste års priser.