En ny undersøgelse af danske virksomheders outsourcing til de mindre løntunge lande, viser at incitamentet til at outsource er at spare penge, mens virksomhederne får andre fordele med i kølvandet. Stigende effektivitet i produktionen og bedre kvalitet er et par af de parametre, der får virksomhederne til at blive.
Undersøgelsen er udarbejdet af Peter Maskell, professor ved Copenhagen Business School, sammen med kollegaerne Torben Pedersen, Bent Pedersen og Jens Dick-Nielsen. Konklusionerne bygger på svar fra 3.000 virksomheder.
- Spørgeskemaerne viste, at danske virksomheder tog ud for at blive billigere, men blev der for kvaliteten. Og når én ting lægges ud, følger naboområderne efter. Ofte behersker lokale virksomheder faktisk teknikker bedre end i Danmark. Nu begynder videnstunge ting som forskning og kundeservice at flytte ud. Men interessant nok sker det uden beskæftigelsestab herhjemme, fordi de bliver mere konkurrencedygtige og vinder nye ordrer, siger professor Peter Maskell, Copenhagen Business School til Berlingske Business.