23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fald i industriens produktion

Nye tal viser markant fald i industriproduktionen. Nedgangen kan blandt andet skyldes industriens stadig voksende problem med at skaffe arbejdskraft.

Det er Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort de seneste tal for den danske industriproduktion. Tallene afslører et fald på 1,5 pct. fra marts til april, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Det er første gang i år, at industriproduktionen er gået tilbage. Fra februar til marts steg industriproduktionen med 1,1 pct. og fra januar til februar med 0,4 pct.

Fald i industriproduktionen kan hænge sammen med de voksende flaskehalsproblemer i stadig flere brancher.

- I øjeblikket kan virksomhederne stadig få deres nuværende medarbejdere til at løbe lidt hurtigere eller investere i maskiner, der kan afhjælpe problemerne, men den udvikling kan ikke blive ved, og når virksomhederne ikke kan klemme mere ud af arbejdskraften, vil det påvirke produktionen negativt, siger Jakob Legård Jakobsen, seniorøkonom i Nykredits Markets til Dagbladet Børsen.

Jacob Legård Jacobsen er dog ikke umiddelbart bekymret, men pointerer at industriproduktionen skal ses over en længere periode, og her er det helt naturligt, at der er både op- og nedture.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109