WBL i Skive, der laver totalløsninger i plast og metal, har gennem de senere år flyttet mere og mere af produktionen til Vietnam.
Udflytningen har været nødvendig for at forblive konkurrencedygtig, og selvom det i starten gav indhug i medarbejderstaben, er den vietnamesiske satsning gået hen og blevet en ren succeshistorie.
- Selvom det kostede arbejdspladser i starten, har det givet gevinst siden. Vi har været i stand til at øge medarbejderstaben inden for de sidste par år, fortæller medejer Svend Lund til DR Midt & Vest.
WBL har i dag 10 flere danske arbejdspladser, end det var tilfældet, da virksomheden startede på at outsource til Vietnam.