23948sdkhjf

Stadig stort underskud hos Lindø

Tabet løb op i mere end ½ mia. kr. hos det AP Møller-Mærsk-ejede værft i 2008.
Mere præcist lød tabet på den ordinære primære drift på 565,4 mio. kr. Dermed var der trods alt tale om en pæn fremgang fra sidste år, hvor minusset lød på 937 mio. kr. Omsætningen forblev nogenlunde uændret fra 5,070 mia. kr. i 2007 til 5,059 mia. kr. i 2008. Det skriver Børsen.

Som baggrund for underskuddet nævnes blandt andet stigende produktionsomkostninger og hensættelse af midler til eventuelt tabsgivende kontrakter.

Også i 2009 forventes Lindø at få underskud.

Samtidig med regnskabet meddelte Lindø, at man er blevet tildelt erstatning, fordi en kunde har udskudt en ordre på tre Ro-Ro skibe. Kunden er det Hong Kong-baserede shippingfirma Pacific Basin, der har udskudt byggeriet af de tre skibe således, at de nu først skal leveres 2011. Til gengæld har Lindø fået erstatning på 17,7 mio. euro for den udskudte levering.

Erstatningen betyder dog ikke, at Lindø tjener ekstra på ordren, idet erstatningssummen fratrækkes den samlede kontraktsum på 1,3 mia. kr. Af disse forfalder 440 mio. kr. i 2010 og 260 mio. kr. i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109