Den samlede nettoomsætning endte på 212,2 mio. kr. i 2008, hvilket svarer til en vækst på 1,9 mio. kr. i forhold til 2007. Årets resultat endte på 8,5 mio. kr., og dermed var der tale om en tilbagegang fra 14,1 mio. kr. i succesåret 2007.
- Koncernen blev ramt af faldende omsætning i primært USA i andet halvår 2008. Agramkow realiserede et særdeles tilfredsstillende resultat, hvorimod RTI Inc. fik et mindre underskud for 2008. Begge selskaber har introduceret flere nye koncepter, som er blevet positivt modtaget og har styrket virksomhedens position, skriver Agramkow i sit årsregnskab.
I 2009 forventes et positivt resultat.