Den danske grossistvirksomhed Sanistål, der har førertrøjen i at levere bl.a. VVS, maskiner og værktøjer samt stål og metaller til industrien, står overfor et kæmpe byggeprojekt, skriver JyskeVestkysten.
Politikerne i byrådet i Fredericia har godkendt en stor handel med Sanistål om et køb på 391.000 kvadratmeter jord.
Sanistål har på de mange kvadratmeter udsigt til at bygge to nye centrallagre på ca. 65.000 kvm.
Investeringen i de nye centrallagre kommer til at koste Sanistål ca. en halv milliard kroner.