23948sdkhjf

Ny bukkemaskine hos A.H. Freelance

Den fynske underleverandør har udvidet maskinparken og samtidig øget fokus på leverancer i aluminium og rustfri stål.
- Vi har købt en helt ny Bystronic kantpresser til afløsning af en ældre. Bystronic er et af de få mærker, der leveres direkte fra fabrikken – så det er lidt atypisk, fortæller Arne Hansen, og fortsætter:

- Den nye har en bukkelængde på 3 meter og arbejder med et tryk på 160 tons – og så er den fuldt cnc-styret. Så i forhold til vores gamle er der naturligvis tale om en noget mere avanceret maskine, og jeg vil skyde på, at den har øget vores kapacitet med ca. 50 %.

Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at belægge den nye maskine helt. Arne Hansen oplyser, at man hidtil har haft en del opgaver til byggeindustrien, hvor man fx har lavet inddækning til huse, men også hos A.H. Freelance kan man mærke, at der er mindre gang i byggeriet.

- Til gengæld er vores hovedområde, som er underleverandørarbejde til levnedsmiddelindustrien, stort set uberørt af krisen. Der er traditionelt lidt stille i foråret – men nu bruger vi så tiden på at forberede os til tiden efter ferien, hvor der kommer mere gang i den, forklarer Arne Hansen.

Netop de mere stille tider og nedgangen i byggeindustrien har givet A.H. Freelance et pusterum til at foretage et par ændringer i produktionen.

- Vi havde en afdeling for underleverancer i bygningsstål, som vi nu har afviklet. Det har vi valgt at gøre for at øge vores fokus på det, vi er gode til – nemlig arbejde i aluminium og rustfri stål, slutter Arne Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.3