23948sdkhjf

Finanskrise påvirker Lemvigh-Müller-regnskab

Med et driftsresultat på 240 mio. kr. og en samlet omsætning på 7,5 mia. kr. kan Lemvigh-Müller-koncernen se tilbage på et udfordrende år, som begyndte relativt godt, men sluttede skidt som følge af den økonomiske krise.
Lemvigh-Müller-koncernen blev for alvor kendt i det forgangne år som følge af sine bestræbelser på at overtage VVS-grossisten AO Johansen. Det lykkedes som bekendt ikke, da Konkurrencemyndighederne nedlagde forbud mod overtagelsen , og det betyder, at Lemvigh-Müller-koncernen stod tilbage med en ejerandel på cirka 12 % i AO Johansen. Som følge af kursudviklingen hos AO Johansen har det været nødvendigt at nedskrive disse aktier med 145 mio. kr. til markedsværdien, hvorfor årets resultat efter skat kun bliver på 44 mio. kr.

- Året 2008 begyndte med relativt gode markedsvilkår og pænt stigende stålpriser indover hele første halvår. I løbet af sommeren gik først byggeriet i stå, og derefter blev krisen for alvor mærkbar, da specielt industrien, men også den tekniske installationsbranche, blev ramt. Koncernen var på budgetkurs frem til den 1. september, men i årets sidste måneder blev der barberet en stor del af det oparbejdede overskud af som følge af den bratte opbremsning i aktivitetsniveauet. Derudover har specielt de kraftigt faldende stålpriser haft stor indflydelse på resultatudviklingen i årets sidste fire måneder, skriver Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse.

Svær start på det nye år
Koncernen har oplevet en meget svær start på 2009, som har medført et driftsunderskud i første kvartal, som direkte relaterer sig til de stadigt faldende stålpriser og et noget lavere omsætningsniveau end i samme periode sidste år. Generelt er der tale om historisk svære markeds- og konkurrencevilkår, så man fortsætter ufortrødent med at tilpasse virksomheden til de gældende betingelser med henblik på at håndtere krisen bedst muligt.

Kilde: Lemvigh-Müller - http://www.lemu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094