23948sdkhjf

Røde tal hos SSAB

Helt som ventet kom den svenske stålkoncern ud med underskud i første kvartal af 2009.
I alt havde svenskerne en tilbagegang i omsætningen på 38 % til 8,035 mia. svenske kr. i første kvartal af 2009. På bundlinjen var der også stor tilbagegang, og underskuddet før skat endte på 215 mio. svenske kr. mod et overskud i første kvartal 2008 på 2,372 mia. svenske kr.

- Den kraftige nedgang på stålmarkedet førte til, at SSAB’s resultat forværredes kraftigt, og kvartalet sluttede med et mindre tab. Det rationaliseringsprogram, vi initierede i slutningen af sidste år, har givet god effekt, derimod er markedsudviklingen blevet endnu svagere, siger SSAB’s topchef Olof Faxander.

- Udsigterne for den økonomiske udvikling i al almindelighed er fortsat dystre. Der er heller ikke rapporteret om nogen forbedring i verdensøkonomien. Stålmarkedet udvikler sig også fortsat svagt. Det gælder især i Europa og USA inden for sektorer som den tunge bilindustri, mine- og anlægsmaskiner. Produktionen vil i det kommende kvartal fortsætte på et lavt niveau drevet af både et lavt forbrug af stål og en fortsat lagerafvikling hos vores kunder. Prisudviklingen ser ud til at blive svag, og priserne ligger nu på et betydeligt lavere niveau end i fjor. Priserne på vores vigtigste råvarer; jernmalm og kul ser derimod ud til at blive lavere end sidste år, fortsætter Olof Faxander.

Han udtrykker dog optimisme for stålmarkedet på længere sigt, hvor han forventer, at en lang række lande vil få behov for at opbygge infrastruktur, boliger og transportsystemer med øget fokus på holdbarhed, lavere CO2-udslip og energibesparelser, og her forventer han, at SSAB står stærkt.

Kilde: SSAB - http://www.ssab.com

Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11