23948sdkhjf

Cement-ordre til FLSmidth

FLSmidth skal levere en cement-produktionslinje til Egypten.

Produktionslinjen skal leveres til El Sewedy Cement Company, og ordren omhandler design, indkøb og levering af udstyr til en udvidelse af cementproduktionen på virksomhedens fabrik i Ain Soukhna i Suez-regionen. Det skriver FLSmidth i en pressemeddelelse.

Ordren gælder en komplet linje af udstyr inklusive planetgear fra FLSmidth MAAG Gear, elektrostatiske filteranlæg og stoffiltre fra FLSmidth Airtech, kontrolsystemer og fabriksautomation fra FLSmidth Automation samt måle- og vejesystemer fra FLSmidth Pfister. OK-møllen og Rotax-2-ovnen er de første af deres slags, der skal installeres i Egypten.

- Denne ordre viser det stærke forhold, vi har haft med en af de største industrikoncerner i Egypten i snart et årti. Ved at samarbejde tæt med El Sewedy Cement Company hjælper vi dem med at forbedre produktiviteten og optimere driften. Vores bidrag understreger FLSmidths styrke som den førende leverandør af det mest produktive og energieffektive udstyr og teknologi, der findes på markedet i dag, siger Per Mejnert Kristensen, group vice president, Cement Division.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141