I 2004 var MAN B&WDiesel nødsaget til at afskedige 300 mand ud af 1.100 i Holeby Diesel. De er nu på banen igen med 1.100 ansatte.
Virksomheden er gået fra at være ingeniørorienteret til at være mere købmandsorienteret, skriver dagbladet Børsen.
MAN B&WDiesels produktionsenheder i Frederikshavn og Holeby Diesel har været igennem nogle store omstruktureringer, så de er nu mere konkurrencedygtige på det globale marked.
Lars Bjørn, som er chef for firetaktsmotorområde, fortæller til dagbladet Børsen, at deres ordrebeholdning er rekordstor indtil 2009.
- Vi er dyrere i Danmark, men det afgørende er, at vi kan bevare forspringet gennem det unikke produkt eller den unikke måde at indrette og styre produktionen på, siger Lars Bjørn.