23948sdkhjf

ABB vinder rammeordre på 2.100 robotter

Femårig aftale vil styrke produktiviteten hos bilfabrikanten BMW
ABB har underskrevet en rammeaftale med BMW gruppen om levering af 2.100 industrirobotter over en femårig periode gældende fra 2010. Robotterne skal bruges på bilfabrikantens produktionsanlæg i henholdsvis Tyskland, England og USA.

Robotterne skal bruges til håndtering, limning og punktsvejsning ved montagelinierne for BMW’s 1-serie, 3-serie, X5-serie og Mini-modellerne.

- Vi er glade for, at denne store kunde betror sine produktionslinier i tre lande til ABB’s innovative robotteknologi, siger Anders Jonsson, leder af ABB’s Robotics division.

- Vores ekspertise inden for produkter, systemer og service til fremstillingsprocesser sikrer en høj og ensartet produktionskvalitet, som hjælper vores kunder til at fastholde deres konkurrenceevne.

Kunden valgte ABB’s teknologi efter omfattende og langvarige afprøvninger, som blev foretaget under licitationsforløbet.

ABB’s industrirobotter er driftssikre, kraftfulde, nøjagtige og nemme at vedligeholde. ABB skal levere og idriftsætte en vifte af robotmodeller hos BMW, herunder IRB 6640, 6620, 7600 og den nye IRB 4600, som er en kompakt, letvægtsindustrirobot med den længste vertikale rækkevidde i sin klasse.

Kilde: ABB

Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11