Det går forrygende for Boiler Works, der bedriver smedevirksomhed inden for kedelbranchen. Sidste år kom selskabet ud med et overskud på 1,0 million kroner, og også i år tegner til at blive et rigtig godt år for virksomheden.
Ordrebogen er fuld, og Boiler Works går nu i gang med at ansætte 50 svejsere, smede og erfarne teknikere.
- Vores ordremængde er på godt 70 mio. kr., hvilket vel er et par hundrede procent mere end for et år siden. Kraftværkerne har efter fusioner fundet ud af, hvem der ejer dem i fremtiden, og så begynder de at afgive ordrer, siger adm. direktør Henrik Aarø, Boiler Works, til ErhvervsBladet.
Det er ikke kun i Danmark, at Boiler Works har travlt. Faktisk udgør Sverige og Tyskland de største markeder for virksomheden.