23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

13 messer i en

I dag lyder startskuddet til verdens største industrimesse, Hannover Messe. I år er messen delt op i hele 13 mindre messer.

Frem til fredag den 24. april er tusinder af beslutningstagere inden for industrien samlet i Hannover. Traditionen tro fokuseres der hvert år på forskellige fagområder inden for industrien, og i år er ingen undtagelse. Således er det i år blevet til hele 13 forskellige messer i hallerne i Hannover.

INTERKAMA+:

Igen i år er hele tre haller dedikeret til Interkama+, der er messen for procesautomation. Her kan man opleve alt fra individuelle komponenter til hele anlæg.

Fabriksautomation:

I fem haller kan man opleve integrerede automationsløsninger, der i dag er en dominerende trend inden for fabriksautomation. Specialister i maskinbygning, elektroteknik og elektronik vil præsentere det nyeste inden for industrien.

Industriel bygningsautomation:

Denne messe sætter fokus på fremtidens brug af integrerede automationssystemer i bygninger og produktionsfaciliteter, men også energieffektivitet vil blive berørt på denne messe.

Motion, Drive & Automation

: Hvert andet år er MDA-messen med i Hannover, og der er tale om en af de vigtigste events for beslutningstagere inden for kraftoverføring og styringsindustrien.

Energi:

Denne messe præsenterer hele spektret af teknologier til et fremtidssikret energimiks. Det gælder processer til både konventionelle og nye energikilder.

Kraftværksteknologi:

Power Plant Technology-messen så dagens lys på sidste års Hannover Messe, og i år gentager man succesen. Dette er kraftværkernes platform til præsentation af de seneste teknologier.

Vindenergi:

En af nyhederne i dette års messekatalog er en messe for vindteknologi. Messen dækker hele forsyningskæden fra komponenter til færdige vindmøller. Den er blevet til i samarbejde med Husum WindEnergy.

Den digitale fabrik:

Oplev alle de it-værktøjer, som en virksomhed har brug for til udvikling, produktion, distribution, service og support.

Underleverandører:

Hele værdikæden er i fokus på Hannover Messe, og underleverandørerne har deres egen messe, hvor de kan vise deres produkter frem.

ComVac:

Hvert andet år præsenterer Hannover Messe ligeledes en messe for komprimeret luft og vakuum-teknologi. Begge teknologier er vitale dele af de fleste industrier, og messen dækker alt fra produktion til behandling og distribution af luften til maskiner og systemer.

Overfladeteknologi:

Denne messe er også tilbage i Hannover, og her vil der være fokus på både nuværende og fremtidige teknologier inden for overfladebehandling.

Mikroteknologi:

Sidste år så blev denne messe for mikro- og nanoteknologi relanceret, så den nu i højere grad omhandler komplette mikroløsninger. Udstillerne vil fremvise alle trin i processen med løsninger til alt fra konstruktion og materialer til produktion og interface management.

Forskning og udvikling:

Se ind i fremtiden på R&D-messen, hvor forskere vil præsentere den seneste forskning inden for alle dele af industrien.

Kilde: Hannover Messe - http://www.hannovermesse.de

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11