I seneste regnskabsår fik Danpres syv nye, tyske kunder. Dermed ser flere års målrettet arbejde med at trænge ind på det tyske marked endelig ud til at give bonus.
- Det er en rigtig lang proces. Der er kunder, vi mødte på messer for 12 måneder siden, der først nu er klar med de første produkter. Men vi er meget fokuserede på det tyske marked, og vores salgsaktiviteter begynder at bære frugt. Tyskland er et interessant marked, og det er nogle helt andre mængder, vi taler om end i Danmark, fortæller Søren O. Nielsen, administrerende direktør hos Danpres.