23948sdkhjf

Gunde Svan på Nordisk Ståldag

At komme ud af lavkonjunkturen som en vinder. Det er overskriften for indledningstalen på Nordisk Ståldag 2009.
Bag ordene står Gunde Svan, forretningsmand og coach for det svenske skilandshold. Han er en af flere talere, som i to dage giver råd, tips og inspiration til kunsten at gøre tingene på den rigtige måde, når konjunkturen går ned i lave omdrejninger.

Nordisk Ståldag arrangeres af SSAB for tredje år i træk. Deltagerne fra de nordiske lande mødes i Göteborg i to dage til inspirations- og erfaringsudveksling. I år er temaet at gøre bedre forretninger og at gå ud af lavkonjunkturen som en vinder.

Blandt de øvrige talere er Lennart Ringsjö fra IKEA Trading i Asien, som arbejder med produktions- og materialeudvikling inden for metalområdet med fokus på kulstål. Lennart Ringsjö er udstationeret i Kina og vil give et dagsaktuelt billede af landet og forklare, hvordan man som erhvervsdrivende skal forholde sig til Kina, og hvad vi kan lære af dette ekspansive marked.

Desuden deltager Jesper Rückertz fra Sifo Research International, som har studeret store, succesrige industrivirksomheder og deres evne til at opbygge stærke kunderelationer. I tider med lavkonjunktur bliver relationerne til kunderne endnu vigtigere, og Jesper Rückertz har flere tips og råd at give inden for dette område.
Jonas Finn fra LKAB er projektansvarlig for udviklingen af nye vognkurve på Malmbanen. Lavere vægt og en konstruktion, som giver helt nye muligheder i form af hurtigere tømning og en enklere metode til vedligeholdelse. Her gives et tydeligt eksempel på, hvordan højstyrkestål sammen med nye idéer har vist sig at have en direkte positiv indvirkning på forretningerne og driftsøkonomien.

Steen Maulitz fra danske Jensen A/S giver tilhørerne en beskrivelse af den seneste teknik i forbindelse med profilvalsning af højstyrkestål. Virksomheden har cirka 50 års erfaring inden for profilvalsning, og Steen Maulitz fortæller om tekniske og kommercielle muligheder.

Nordisk Ståldag 2009 afholdes på Hotel Scandic Crown i Göteborg den 22.-23. april. Se det komplette program på http://www.nordiskastaldagen.com .

Kilde: SSAB - http://www.ssab.com

Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128