Siden 1. december har Ceropa og konkursboet for Dancast arbejdet på at sikre, at samtlige kunder blev holdt skadesløse i denne omlægning. Denne proces er nu helt på plads, maskinerne er installeret, og 10 medarbejdere har fået job på Ceropa.
Ceropa er producent af trykstøbt aluminium og zink. Maskinparken er fornyet indenfor de sidste fem år og indeholder blandt andet store støbemaskiner med ”realtime” teknologi.
- Vi er nu igennem sammenlægningen af de to virksomheder, og kan koncentrere os om at servicere kunderne samt sikre, at vi fokuserer på vore strategiske mål, siger direktør Claus Andersen.