Selskabet blev etableret i 2006, og i 2007 påbegyndtes produktion og salg af svejsemaskiner til det kinesiske marked. Weida har hidtil haft en ejerandel på 49 %, og med overtagelse af denne andel er Migatronic nu eneejer af selskabet.
Migatronic fortsætter dog samarbejdet med Weida, der fortsat skal fungere som forhandler i udvalgte områder i Kina samtidig med, at Weida også anvender en del Migatronic svejsemaskiner i de svejseautomatiseringsløsninger, som selskabet fremstiller og afsætter på det kinesiske marked. Weida forbliver således en vigtig samarbejdspartner for Migatronic.
Som eneejer af selskabet har Migatronic bedre muligheder for at udnytte indkøbs- og produktionsmæssige synergier mellem koncernens produktionsselskaber.
Suzhou Migatronic Welding Technology Co. Ltd. har som forventet påvirket Migatronics resultater negativt i selskabets første leveår, og det forventes også, at selskabet vil få et negativt resultat i indeværende år. Overtagelsen af selskabet påvirker ikke Migatronic-koncernens resultatforventninger for 2009.