Virksomhederne skal være mere produktive for at klare konkurrencen, og et af midlerne, for at håndtere dette, er investeringer i robotter til automatisering af produktionen. Ved udgangen af 2005 var der således 3.258 industrirobotter fordelt på produktionsvirksomheder i Danmark, hvilket svarer til en fordobling i antallet på fem år.
- Alle kigger på det stigende pres på virksomhedernes konkurrenceevne og hvordan man optimerer sin produktion, siger formanden for Dansk Robot Forening Leif Dalum til Dagbladet Børsen.
En mere målrettet indsats for at automatisere produktionen kan også være med til at beholde arbejdspladser i Danmark i stedet for at outsource produktion til udlandet.