AB-Inventech er totalleverandør af specialmaskiner og automationsløsninger. Virksomheden udvikler, konstruerer og producerer maskinløsninger, der er medvirkende til at effektivisere mange forskelligartede fremstillingsprocesser.
Med udgangspunkt i en kreativ tilgang til tingene kan virksomhedens dygtige medarbejdere finde løsninger baseret på kendt teknologi til at effektivisere og automatisere mange forskelligartede fremstillings- og pakkeprocesser. Virksomheden er også førende inden for anvendelse af robotteknologi. AB-Inventech har derfor et meget bredt kundegrundlag, idet enhver fremstillingsvirksomhed er potentiel kunde for en automationsløsning udviklet med udgangspunkt i hver enkelt kundes specifikke behov.
AB-Inventechs spidskompetence ligger i udvikling af specialmaskiner. Sammen med kunden analyseres den aktuelle problemstilling, og et løsningsforslag udvikles, der giver kunden den ønskede produktionsoptimering og effektivitetsbesparelse.
AB-Inventechs maskiner indgår også som en væsentlig del af produktionsprocessen ved fremstilling af vinger til vindmøller. Sammen med nogle af de førende producenter inden for vindenergi har virksomheden udviklet maskiner til effektivisering af diverse fremstillingsprocesser. Virksomhedens maskiner er således medvirkende til at sikre, at vindmøllevinger fremstilles effektivt og i høj og ensartet kvalitet.
Hos AB-Inventech omsættes innovative ideer til løsninger, der virker. Virksomheden arbejder med kendte principper i nytænkende baner, hvilket sikrer den bedste løsning til et givet projekt. Den udviklede løsning implementeres og kommer til at virke som planlagt til kundens tilfredshed. AB-Inventech er anerkendt som en seriøs innovationspartner, der også gerne udvikler en løsning til din virksomhed og ser frem til at give tilbud på en konkret automationsopgave.
For yderligere information eller drøftelse af en konkret opgave kontakt salgschef Karl Erik Lage
, telefon 9661 3707.