23948sdkhjf

Stræk emballagen lidt længere

Ugens profil: Emballering med strækfilm sikrer, at produktet når frem til kunden uden ubehagelige overraskelser.
Der findes næsten ikke noget værre for kunden end at modtage en defekt vare. Mange emner udsættes for en ublid medfart, når de skal transporteres, og det stiller i sagens natur store krav til emballagen. En af de mest benyttede metoder til at beskytte varer under transport er brug af strækfilm.

- Strækfilm er en elastisk og fleksibel film, der vikles om paller og produkter, som skal transporteres med fly, skib eller bil. Formålet er selvfølgelig at holde produktet på plads på pallen, så det ikke beskadiges undervejs, forklarer Haakon Guldborg fra Odense-virksomheden Bluepack, der gennem mere end fem årtier har solgt et bredt udvalg af emballageløsninger til den danske industri.

- Det kan bruges både til store og små produkter. Det der sker, når man anvender det, er, at filmen spændes ud, idet den påføres produkt og palle for herefter at trække sig lidt sammen igen. Dermed bliver det muligt at holde produktet på plads, og produkt og palle bliver én solid enhed, uddyber Haakon Guldborg.

Udover stabiliseringen hindrer strækfilmen også, at produktet udsættes for fugt, ligesom den beskytter mod fx slag, ridser, støv og snavs, og vælger man en transparent film, giver det mulighed for visuel inspektion af produktet, uden at dette skal pakkes op.

Haakon Guldborg anbefaler, at man bruger en film med høj strækevne, idet det i sidste ende betyder mindre emballageforbrug og dermed sparede udgifter.

- Hos os fås filmen i tre tykkelser; 17, 20 og 23 my. Valget af tykkelse beror selvfølgelig på, hvor meget man gerne vil kunne strække filmen, og hvor holdbar man gerne vil have den til at være. I sidste ende er det vigtige for kunden, hvor mange gram emballage, der skal bruges til det enkelte produkt. Det er det, der afgør den samlede emballageudgift, siger Haakon Guldborg.

Han advarer dog mod at lade prisen være den altafgørende faktor, når filmen skal indkøbes.

- I min tid i emballagebranchen har jeg mødt mange, der har haft uheldige oplevelser med strækfilm, og det skyldes, at de udelukkende har fokuseret på prisen og simpelthen har købt for dårlig kvalitet, udtaler Haakon Guldborg, og uddyber:

- Derfor vægter vi kvalitet højere end pris hos Bluepack. Vi har samarbejdet med vores leverandør i to år, og i den tid har vi kun modtaget én reklamation – og det skyldtes en menneskelig fejl. Så jeg tør godt love, at vi kan levere et af markedets bedste produkter, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062