Bladt har succes med kinesisk outsourcing
Aalborg-virksomheden har netop modtaget første sending stålstrukturer fra virksomhedens kinesiske samarbejdspartner.
- Vi er stolte over, at vores sourcing erfaringer fra Europa har kunnet bruges til succesfuld produktion i Kina, udtaler afdelingschef Troels Jensen på hjemmesiden.
Et af de helt centrale elementer i outsourcingen har selvfølgelig været stålstrukturernes kvalitet. Netop for at holde en høj kvalitet har Bladt søgt samarbejdspartnere med kendskab til europæiske standarder, og under hele forløbet har man haft kvalitetskontrollanter i Kina. Udfaldet har været så tilfredsstillende, at man allerede nu har placeret en ny ordre hos en kinesisk fabrikant.
Kilde: Bladt Industries - http://www.bladt.dk