AP Company producerede staldinventar, og konkursen koster ifølge Horsens Folkeblad 45 medarbejdere jobbet. Ifølge administrerende direktør Thomas Georgi er det især manglende miljøgodkendelser, der har gjort det svært for virksomhedens kunder at starte nybyggerier, og samtidig har finanskrisen været skyld i, at mange landmænd ikke kan låne til nyinvesteringerne.
Konkursen kommer efter, at AP Company har haft en række gode år med høj vækst, men i 2007/2008 faldt bruttoresultatet mere end 10 mio. kr. til ca. 20 mio. kr., og årets resultat endte med et underskud på 5 mio. kr.