23948sdkhjf

Ejerskifte hos Esbjerg Spåntagning

Den esbjergensiske offshore-koncern SubCPartner har overtaget 40 % af aktierne i underleverandøren Esbjerg Spåntagning.
Dermed har ejeren siden 1996, Leif Nielsen, nu ikke længere aktier i Esbjerg Spåntagning. Udover de 40 %, som nu ejes af SubCPartner, ejes 40 % af aktierne af produktionschef Martin Hedegaard og de resterende 20 % af en privat investor. Det skriver Erhvervsbladet.

SubCPartner har gennem flere år benyttet Esbjerg Spåntagning som underleverandør, og ifølge partner i SubCPartner, Lars Wigant, skal opkøbes ses som strategisk. Direktørposten hos Esbjerg Spåntagning overtages af Tommy Klein, der er medejer af SubCPartner, og en af hans fremmeste opgaver bliver at vende det underskud før skat på 2 mio. kr., som virksomheden endte med i 2008.

- Vi har nu fokus på at forbedre virksomhedens indtjening, så den i løbet af første halvår 2009 kan blive positiv. Det skal først og fremmest ske ved øget ordretilgang - blandt andet via vore kunder - og et mere stabilt produktionsflow, udtaler Lars Wigant til Erhvervsbladet.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078