23948sdkhjf

Unimerco nu officiel sponsor for Team Telesikring

Samarbejdet omkring motorsports-events har udviklet sig positivt for begge parter.
Når feltet i Danish Touring Car Championship (DTC) ruller ud på de danske racerbaner ved åbningsløbet på Jyllandsringen lørdag 9. maj, bliver det med et Unimerco-logo på siden af Team Telesikrings to toptunede BMW’er.

- Det er et rigtigt godt og meget utraditionelt samarbejde, vi har fået op at stå, siger international salgschef, Carsten Stubkjær Mumm.

Det viser sig da også ved, at Team Telesikring deltager, når Unimerco 24.-26. marts samler branchen til husmessen Synergi ’09, hvor racerteamet stiller med både biler, mandskab og publikumsvenlige aktiviteter med action i.

- Både Team Telesikring og Unimerco er kendetegnet ved at finde kreative løsninger, så på den måde passer vi også godt sammen, siger Carsten Stubkjær Mumm.

Udvidet samarbejde
Unimerco havde gennem sidste løbssæson et tæt samarbejde med teamet og flere industrisamarbejdspartnere, som de to virksomheder Mazak og Bila, omkring en række af løbene. Samarbejdet er i sæsonen 2009 udvidet til at omfatte endnu flere virksomheder.

- Det betyder, at vi kan møde vore kunder og samarbejdspartnere på en uformel måde, der er helt uvurderlig i forhold til at etablere eller udbygge de tætte personlige relationer mellem vores sælgere og kunderne, siger Carsten Mumm.

Mere end en sponsor
For Peter Ager fra Team Telesikring er samarbejdet med Unimerco også værdifuldt.

- Unimerco er mere end en sponsor for os. Vi var ikke nået dertil, hvor vi er i dag uden samarbejdet med Unimerco, siger han.

Han mener, at de to parter har prøvet at løfte tingene i den rigtige retning i et samarbejde, der er helt unikt i motorsportsverdenen.

- Vi er ved at skabe noget, der på sigt kunne være rimeligt skægt. Det, som vi sammen med Unimerco kan tilbyde deres kunder, er helt klart i front i dansk motorsport, siger han.

Unimerco har således adgang til at invitere kunder med til fire af de syv afdelinger, som årets DTC Cup består af.

Kilde: Unimerco - http://www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094